lørdag den 26. februar 2011

Undskyld Bryghus : Seahorse Lebensraum IPA (Bryg 27, november 2010)

2011 bliver præget af venskabsbryg. Det er helt fantastisk at brygge med gode venner og det er super hyggeligt at have gang i mange projekter. 


De to er whiskynørder der også er blevet ølnørder og efter de havde smagt flere Miss Håndbryg øl, fandt vi ud af at vi skulle lave et fælles håndbryggeri. Da både Claus og Anders er store India Pale Ale fans, var det det ikke svært at vælge startøl, - vi valgte selvfølgelig at vi skulle brygge en IPA. 

Vi skulle også have et bryghusnavn og en grafisk profil og efter en længere process, hvor der både var plads til fantasi og tilfældigheder, faldt valget på Undskyld! Bryghus? Det giver ingen mening, og det er mening nok for os. 

Brygningen gik som fint nok, selv om jeg blev nødt til at løbe et hurtigt ærinde på et vigtigt tidspunkt under brygningen. 
Øllet er blevet lidt et hybrid bryg. Vi har brugt amerikanske humler (Challenger, Amarillo, Centenial, Cascade, Nugget og Willamette). Vi kunne ikke skaffe amerikansk gær, så valgte den engelske 1187 Ringwood Ale) http://www.wyeastlab.com/hb_yeaststrain_detail.cfm?ID=9. Ringwood Ale har tilføjet en kompleksitet som man ikke normalt finder (og heller ikke skal finde) fra gæren i en IPA. Her er det dog blevet meget interessant. Det har tilføjet en dybde og måske en smule spor af brettanomyces i en øl der ellers mangler en smule malffylde. 

Kristian Løwenstein fra Dupond & Dupont Brewery http://www.facebook.com/#!/group.php?gid=34818223111 , en mand med gode og testede smagsløg, var så venlig at skrive om Undskyld! Bryghus? Lebensraum IPA: 

" Amerikansk IPA. Skør etikette med søhest og fisk. Minder mig om Bennys badekar. Dejligt originalt. Lækker duft af humle og malt møder en ved første opskænkning. Lugter af en gavmild omgang tørhumling. Dejligt. Flot højt og stabilt skum. Helt perfekt. Indbydende lys, brunlig farve, nærmest helt rav-agtig. Klæder det høje glas perfekt. God fylde ved første mundfuld og dejlig maltet eftersmag, med et hint af karamel. Kunne måske godt have fået endnu mere maltfylde, men passende til den amerikanske stil. Lækker duft af Cascade og smag af amerikansk humle, måske amarillo. Meget tilpas hele vejen rundt. Et stort 4,5 ud af 6. Er vist bryghusets første bryg, men glæder mig allerede til den næste :-)

Vi kan allerede røbe, at den næste øl fra Undskyld! Bryghus? bliver en røget stout!

Jagten på den perfekte juleøl (X-Miss 2010, bryg 25)

Design: ANNE DEGN CHRISTENSEN
I Danmark har vi en meget stærk tradition for julebryg. Vi var et af de første bryggerlande, der opelskede traditioner inden for bryg, der særlig egnede sig til jul. Efterhånden som Danmark er blevet et ølland der også - ind i mellem - kan måle sig internationalt, så er vores forskellige julebryg noget der bliver lagt mærke til. 

Det (i følge ratebeer) 39. bedste bryggeri i verden, amerikanske "The Bruery" har lavet en øl de kalder "Rugbrød" inspireret af den skandinaviske tradition for julebryg. http://www.ratebeer.com/beer/the-bruery-rugbrod/111173/

Derfor må selv et lille håndbryggeri tænke sig om, når man indtræder i traditionen med julebryg. De første to år i håndbryggeriets virke, 2008 og 2009 prøvede jeg mig frem med forskellige krydderier og belgisk gær. Jeg synes ikke det blev specielt godt. Belgisk stil kræver en masse omtanke, hvilket jeg åbenbart ikke formåede på det tidspunkt. Min julebryg har altid fået mest ros pga. Annes fantastiske og - skal det nok vise sig - tidsløse etikette. Jeg elsker den Miss:-)

I 2010 sadlede jeg om. Jeg besluttede at lave et alternativt til de søde danske juleøl og ville lave en helt anden juleøl end den jeg plejede. 

Jeg satte en enkel og forholdsvis elegant maltprofil op, bestående af pale ale malt og cara münich og forsøgte at give fylde med havre og umaltet byg. Jeg ville give den rigelig bitterhed, så brugte chinook humle i starten af urtkogning, men ville have masser af duft og humlelækkerier, så brugte cascade sent i forløbet. Og smed så også 100 gram cascade i gærtanken under anden fermentering. 
Jeg ville dog ikke lave en IPA og selv om øllet blev bittert, så synes jeg at det blev balanceret. Jeg tilføjede nemlig lidt chili for varme og gav julebryggen masser af træ under lagringen. Gærede med 1272 American Ale. 

X-Miss 2010 har fået masser af ros og jeg er selv rigtig glad og stolt over den. Nu har jeg skabelonen til X-Miss 2011. Jeg beholder maltprofilen og humlesammensætningen. Lidt mere chilivarme (det var meget sparsomt), lidt mindre træ (det var måske lidt overdrevet), lidt kanel, og lidt mere alkohol, så bliver det også jul næste år.

X-Miss 2010 kunne bruges som en sorbet der forfriskede smagsløgene mellem retterne. Det er et glimrende udgangspunkt jeg vil huske, når jeg til august-september igen forsøger mig ud i denne gamle tradition.